Stort lokalt ja til OK 2015

Medlemmerne i Thy og på Mors sagde ja til OK 2015

 Det blev et solidt ja til resultatet af OK 2015 både lokalt og på landsplan. På landsplan har 77,9 % af landets lærere afgivet deres stemme, hvoraf de 70,1% sagde ja.

Lokalt er dette ja endnu mere solidt. 77,9% af medlemmer i Thy- Mors Lærerkreds har stemt og af disse stemmer er 81,7% et ja. 

Med dette ja har lærerne sagt ja til, at de tror på en fremtid, hvor alle problemer bestemt ikke er løst, men hvor resultatet af OK 2015 med bl.a. ”15 punkts papiret” åbner op for, at der kan blive en mere vægtet balance mellem undervisning, forberedelse og andre opgaver. Lærerne har sagt ja til, at de tror på, at de 15 punkter giver reelle muligheder for at forbedre rammerne, om det arbejde de fleste stadig anser som verdens bedste job.

Nu er det til gengæld kommunernes tur til lokalt at sige ja til et forhandlingsresultat, som kan være med til at sikre lærerne et professionelt råderum, og hvor nogle lokale overordnende rammer kan sikre, at dette sker på alle skoler i kommunerne i Thisted og på Mors.

Emner

Målgruppe